Tilbeiðsla á Guði verður að eiga sér stað bæði í anda og sannleika. Ekki bara í anda eða bara í sannleika, heldur í anda og sannleika. Þess vegna verðum við að segja að Guð gefur okkur ekki leyfi til að tilbiðja sig hvernig sem við viljum. Ekki einu sinni þegar tilbeiðslan beinist að honum að nafninu til. Slík tilbeiðsla er ekki það sem honum líkar. Guði, í sínum fullkomna heilagleika og fegurð, er umhugað um þá tegund tilbeiðslu sem beinist að honum.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje! Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen. (Gal 1,3–5) Det nordiske samarbejde er på vej tilbage. Da jeg var teenager, var det helt vildt for svenskere at tale engelsk, både i Stockholm og i udlandet. Da vi mødte en nordmand, ville vi selvfølgelig bruge det engelsk, man begyndte at lære i 1. klasse. Hvem vil overhovedet risikere vigtige misforståelser? Nordiske samarbejde Men i 2023...
Prædik ordet, træd frem til enhver tid, overbevis dem, irettesæt dem, forman dem, tålmodigt og med stadig undervisning! 2 Tim 4.2 Er det passende eller upassende i dag at prædike ordet i Norden? Vil det nogensinde være ”passende” at prædike ordet? Eller havde Luther ret i, at det første ”ord”, vi skal prædike, er simpelthen Kristus, det evige Guds ord? ”Expository preaching,” eller bibeltekstudlæggende forkyndelse, er på mange måder en arv fra den reformerte teologi. Den reformerte teologi har aldrig haft sit store gennembrud i Norden, hvor det lutherske har fyldt meget og på mange måder har adskilt sig fra...
Mange mennesker, der ser den post-kristne ødemark som Europa er blevet, og ser på fra mere ortodokse dele af verden, tror instinktivt at vejen til at nå Europa igen er ved at blive kulturelt sofistikeret nok og forsvare evangeliet på sekularismens egne præmisser. Ikke en dårlig tilgang. Men erfaringer har vist, at i Norden er det ofte de kirker, der er mest frimodig bibelske, hellige og modkulturelle, der har set størst indflydelse i at modstå de sekulære byer i Norden og skubbe den endeløse sky af fortabthed tilbage, der skyer over “liv under solen” som vi læser om i prædikerens...
Få frågor är lika bortglömda som den om församlingsdisciplin i nordisk kristenhet, även hos de mer konservativa. Är församlingsdisciplin verkligen nödvändigt? Uppmanar Nya testamentet verkligen lokala församlingar att utöva församlingsdisciplin? Svaret är utan tvekan ja.
