Prædik ordet, træd frem til enhver tid, overbevis dem, irettesæt dem, forman dem, tålmodigt og med stadig undervisning! 2 Tim 4.2
Er det passende eller upassende i dag at prædike ordet i Norden? Vil det nogensinde være ”passende” at prædike ordet? Eller havde Luther ret i, at det første ”ord”, vi skal prædike, er simpelthen Kristus, det evige Guds ord?
”Expository preaching,” eller bibeltekstudlæggende forkyndelse, er på mange måder en arv fra den reformerte teologi. Den reformerte teologi har aldrig haft sit store gennembrud i Norden, hvor det lutherske har fyldt meget og på mange måder har adskilt sig fra den calvinistiske undervisning. Men med det sagt synes jeg, at der er meget til fælles mellem de lutherske og de reformerte, og derfor er der i visse kredse en tendens til at nærme sig bibeltekstudlæggende forkyndelse. Især i dag, med indflydelsen fra Tim Keller, John Piper og lignende prædikanter, er der nogle, der mener, at yngre kristne er mere tilbøjelige til at prædike systematisk ud fra og igennem Bibelen.
Bibeltekstudlæggende forkyndelse kan defineres, som det er gjort af min gamle præst David Helm, hvor en prædiken får sin form og tema fra en bibeltekst eller mere bredt, når man prædiker ud fra en bibeltekst, i stedet for at søge efter en bibeltekst for at bakke op om et tema, som prædikanten allerede har fundet på1. Efter min mening er dette en brugbar og velkendt definition, når en prædiken har samme hovedtema som bibelteksten.
Bibeltekstudlæggende forkyndelse kan defineres … hvor en prædiken får sin form og tema fra en bibeltekst … i stedet for at søge efter en bibeltekst for at bakke op om et tema, som prædikanten allerede har fundet på.
En anden vinkel på definitionen i Norden
Det er typisk, at man sammenligner bibeltekstudlæggende forkyndelse med temorienteret undervisning. I stedet for prædikener med titler som ”7 vaner for et godt ægteskab” eller ”identitet i Jesus”, får man en prædikeserie, der hedder ”2 Mosebog” eller lignende. Men i en nordisk højkirkelig kontekst synes jeg også, at det er vigtigt at sammenligne med en liturgisk forkyndelsesmetode, der bygger på kirkekalenderen. Her er forskellen ikke så meget i kilden, da den liturgiske kalender også har en bibeltekst for hver uge, som alle folkekirker tager udgangspunkt i, men mere i formen, hvor forkyndelsen strækker sig over længere tid. Det betyder, at man ikke gennemgår bibelbøger sekventielt og slet ikke berører store dele af Bibelen. I modsætning hertil har den reformerte tradition fra Calvin og John Stott forsøgt at få en forkyndelseskalender, der er formet af hele den bibelske kanon. En fordel ved at prædike ud fra evangelietekster er dog, at de altid tydeligt handler om Jesus. Forskellene er sværere at få øje på ved første øjekast, men de er alligevel afgørende. For eksempel er der situationer i Danmark, hvor man skal spørge om tilladelse til at undervise ud fra Det Gamle Testamente. Derfor er det i mange almindelige nordiske nationale kirker hovedtendensen at tage bibelteksten fra kirkekalenderen og ”gøre den tilgængelig for den almindelige borger” på under 20 minutter. Det er også en vigtig indsats! Men det er måske ikke helt det samme som at udlægge bibelbøger i 45 minutter ud fra deres egne præmisser.
Historisk udvikling
Jeg er ikke en historiker, og har heller ikke været en opmærksomt prædikant i Norden i mere en fem år, men i samtale med andre i Danmark, kan man måske danne sig lidt af en overblik på udviklingen, som kan fungere som et prototypiske eksempel her i norden.
Ifølge Henrik Nyman Eriksen, som har været aktiv i kirkelig tjeneste og uddannelse i 30 år og er nuværende rektor for Dansk Bibel Institut, har der været en tradition for udlægning af bibeltekster i den danske folkekirke siden reformationen. Han beskriver de sidste tre årtier således: ”Nogle har talt om en bibelvækkelse i 1970’erne, hvor unge i forbindelse med KFS og missionsforeningerne fik en fornyet bibelorientering i deres tro. Det kom til udtryk både ved personlig bibellæsning (godt støttet af Bibellæser Ringen, Scripture Union) og bibeludlæggende forkyndelse.” Han siger også, at ”I den evangelikale del af den lutherske kirke … er det rigtigt at sige, at bibeludlæggende forkyndelse har fået en fornyelse med inspiration fra IFES inkl. John Stott og Lloyd-Jones. Det har bredt sig til tilstødende dele af kirkelivet fx Indre Mission og Lutherske Mission.” Nogle kunne mene, at bibellæsning og studenterarbejde ikke er det samme som formel, bibeltekstudlæggende forkyndelse, men Henrik peger på lignende bevægelser inden for de lutherske kredse i Danmark, som også har præget gudstjenester.
I vores erfaring med TGC Norden ser vi flere og flere små kirker, især plantninger, der udspringer fra den bibeltekstudlæggende tradition, tit opdaget på YouTube eller på nettet, hvilket har ført til en stigende efterspørgsel efter solid, bibelbaseret forkyndelse, som ikke er bange for at udfordre den overfladiske kristne kulturarv i Norden. Det sagt er der nogle, som ikke mærker den samme efterspørgsel.
Ifølge Lars Malmgaard Jensen, som er vokset op både som en del af en familie udsendt som missionær fra Luthersk Mission i Danmark og delvis i Danmark som en del af Luthersk Mission (LM) i Danmark og nuværende leder diverse medie missioner i Danmark igennem tilliv.dk, giver udsagn for status som han ser det i dag: ”Min egen barndom og ungdom er kendetegnet af et andet billede. Jeg er vokset op i et bibeltro luthersk sammenhæng og har hele livet fået solid undervisning … Men generelt er min historie udtagelsen i Danmark, hvor jeg møder mange jævnaldrende, også blandt de kristne, som har et foruroligende lille kendskab til Bibelen. Det generelle billede i skandinavisk sammenhæng er, på tværs af alle lande, at de bevægelser og kirker, der oplevede fremgang indtil 1990’erne, begyndte at stagnere numerisk, og de bevægelser, der oplevede tilbagegang, forøgede tilbagegangen. Mange kirkelige sammenhænge har forsøgt forskellige initiativer for at nå mennesker med evangeliet, blandt andet var påvirkningen fra Willow Creek stor f.eks. i en periode. Men kendetegnende for skandinavisk kirkeliv i dag er, at kirken står svagt.” Jeg er enig med Lars i, at vi har brug for vækkelse igen i Danmark, men jeg synes alligevel, at der også er en underliggende voksende sult efter bibeltekstudlæggende, udfordrende forkyndelse på tværs af Norden.
[V]i har brug for vækkelse igen i Danmark, men jeg synes alligevel, at der også er en underliggende voksende sult efter bibeltekstudlæggende, udfordrende forkyndelse på tværs af Norden.
Evangeliecentreret og bibelbaseret
Der er en tendens i dag til at være for firkantet i vores forventninger til bibeltekstudlæggende forkyndelse, hvor man måske tager for givet, at prædikanten burde have læst et skønlitterært værk i forberedelsen til hver gudstjeneste og samtidig at han har været vågen kl. 4 om morgenen for at læse i sin græske NT hver dag siden han blev færdiguddannet. Disse rammer kan virke lidt elitære og ensformige for Guds mangfoldige rige. Men på den anden side har vi i Norden taget Luthers forståelse af ”nådebaseret” tolkning alt for langt, hvor det sjældent er, at man hører og udfordres af de hårde tekster om Guds vrede, Guds kald til et helligt liv eller andre upopulære standpunkter fra Bibelen. Jeg synes, vi har brug for en ny generation af bibeltekstudlæggende prædikanter, og jeg er samtidig glad for, at Gud er i gang med at rejse netop dem, vi har brug for i Norden. For det er Gud selv, som er den bedste bibelforkynder i hele universet, som ifølge Calvin har været så barmhjertig at hviske hans ord til os med babystavning i Bibelen.