This is also available in English.
Igennem de sidste 20 år i min tjeneste i Danmark har mange kristne forældre delt deres bekymringer om den danske kultur, som deres børn udsættes for og påvirkes af, med mig. Mange børn i Danmark lærer bandeord allerede i børnehaven, mange vokser op i mere end én familie, går til alkoholfyldte fester i deres tidlige teenageår og udsættes for seksuelt anstødeligt indhold i en ung alder. De introduceres for et liberalt syn på sex og seksualitet i skolen, og mange har deres første seksuelle oplevelse som teenagere. De unge her kræver også megen frihed, forventer i høj grad uafhængighed og udviser minimal respekt for dem der er ældre og har autoritet.
Hvordan kan kristne forældre i Danmark beskytte deres børn mod værdier og adfærd, der er verdslig og i modstrid med Guds sandhed, samtidig med at de vokser op og bliver gudfrygtige, hensynsfulde og respektfulde?
Som forældre forsøgte min kone og jeg at huske, at børneopdragelse i Danmark, ligesom i enhver anden kultur, er et spørgsmål om at gøre vores børn til disciple af Jesus.
Gud åbenbarede i Moseloven, at det primære ansvar for at undervise børn i Herrens veje påhviler deres forældre. Ikke deres skolelærere. Ikke deres søndagsskole- eller ungdomsgruppeledere. Ikke regeringen.
Der står i 5 Mosebog 6:6-8:
Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner (børn); du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.
Gud har til hensigt, at familien skal være det læringsmiljø, hvor børn ser deres forældre som eksemplet på, hvad det betyder at ”elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af al din magt.” Som hans bud modtages i vore hjerte, må vi først efterleve dem hjemme. Forældre bør bevidst og flittigt undervise deres børn og have samtaler med dem både ude og hjemme, på alle tidspunkter af dagen. Med andre ord, der er aldrig et dårligt tidspunkt at diskutere, undervise og anvende Guds bud.
Vi bør konstant være opmærksomme på Guds nærvær og lade hans instruktioner vejlede alt, hvad vi siger og gør.
Mens israelske familier bogstaveligt talt bandt Guds befalinger til deres hænder og pande, bør vi konstant være opmærksomme på Guds nærvær og lade hans instruktioner vejlede alt, hvad vi siger og gør. Ved hver eneste handling og samtale definerer vi for dem, hvad der er godt og acceptabelt. Det, vi ikke korrigerer i deres adfærd og tale, bliver det, der er acceptabelt. Så vi må være forsigtige med at leve i overensstemmelse med Guds dyder og rette det, Gud kalder syndigt.
Eftersom det er vores gudgivne ansvar at lære vores børn Herrens veje, må vi hver dag gribe mulighederne for at være forbilleder for Guds instruktioner og formidle dem til vore børn. Hvis vi håber på at kunne modvirke indflydelsen fra vores kultur, er det afgørende for os at fokusere på i det mindste tre områder:
Gud som første prioritet
Vi kan vise vores børn, at vi tjener Herren og vandrer med ham i et kærligt forhold, der er gjort muligt gennem Jesus Kristus. Vores måltider og aftenbønner tjener som regelmæssige påmindelser til dem om, at alt kommer fra en nådig og god Fader. Vi udviser taknemmelighed i stedet for berettigelse og afhængighed i stedet for selvforsyning. Vores børn bør også se os tilbringe tid alene med Gud, dyrke vores forhold til ham og modellere Guds prioritet i vores liv foran dem. Regelmæssig kirkegang og en kærlighed til Kristi brud er også afgørende, især hvis vi er præster. Vores børn bliver måske ikke kaldet til tjenesten, men de har brug for at se, at Gud og hans familie kommer først. Hvis vi ønsker, at de skal frygte Herren og være opmærksomme på Hans daglige tilstedeværelse, må de se, at vi ærer ham selv i de små ting.
Mennesker er dyrebare for Gud
Vores børn ser hvordan vi interagerer med andre dagligt. De hører, hvordan vi henvender os til andre, vores samtaler om andre, om vi løfter dem op eller nedgør dem. Hvis vi værdsætter andre, som verden værdsætter mennesker, vil vores børn ikke forstå den værdi, som Gud lægger i alle mennesker, nemlig at de er skabt i hans billede og er dyrebare for ham. Vores tale skal kommunikere vores høje respekt og agtelse, så vores børn lærer, at alle fortjener værdighed og respekt, uanset deres evner, hudfarve eller andre fysiske træk. Ved at være hensynsfulde over for mennesker, vi ikke engang kender, og deres ejendom, opmærksomme på dem, der kommer efter os eller andre, der også prøver at nyde stedet, lærer vi vores børn om det dyrebare i andre mennesker.
Respekt for autoriteter
Vi bør også have en særlig agtelse for magthaverne. Ved vores handlinger og vores ord lærer vi vores børn, at Gud har indstiftet de styrende myndigheder, og vi underkaster os dem af ærbødighed for Gud. Hvis vi underminerer deres skolelærere, taler dårligt om politikere og ser bort fra hastighedsgrænser, lærer vi vores børn, at det er acceptabelt. Hvis vi tillader dem at tale til deres forældre med foragt, ignorere advarslerne fra kampdommeren eller krydse gaden på rødt, lærer vi dem at være respektløse over for autoriteter. På mange danske skoler er eleverne på fornavn med deres lærere, så de ser disse som deres jævnaldrende. Respekt for autoriteter kræver ikke brug af titler, men vores børn vil lære respekt for deres autoritet ud fra det, de observerer i vore hjem.
Jesus befalede sine disciple at ”gøre alle folkeslagene til mine disciple”, og vores disciple bor sammen med os i vores eget hjem.
Der er helt sikkert mange flere værdier, som vores børn skal lære. Vi må huske, at træning af vores børn til at være gudfrygtige, hensynsfulde og respektfulde i enhver kultur er vores kald som forældre. Vi må huske, at træningen af vores børn til at blive gudfrygtige, hensynsfulde og respektfulde i enhver kultur er vores kald som forældre. Jesus befalede sine disciple at ”gøre alle folkeslagene til mine disciple”, og vores disciple bor sammen med os i vores eget hjem. Når vi begiver os ud i et så stort og ædelt kald, må Guds visdom og nåde hjælpe os til at være bevidste i at gøre vores egen børn til disciple af Jesus.