Genoprettelse: Sex peger på noget større

Biblens vision for sex er så meget større og smukkere end det, vores film, musik og sundhedsvidenskab reducerer det til at være. Den Gudsskabte, Gudsærende sex, knytter to hele mennesker, skabt i Guds billede, med evige sjæle og unikke personligheder, sammen på trods af deres synd, i en nærhed og en forening, der afspejler treenigheden selv og den samhørighed, vi havde med hinanden og Gud i Edens Have.

Med dét billede for øje, kan man måske få den tanke, at sex og ægteskab er afgørende for at være et helt menneske.

Men sex er ikke livsnødvendigt, det er ikke afgørende for at være hel eller for at “finde dig selv”.

De to kristne professorer Trent Rogers og John Tarwater skriver sådan her:

Heller ikke ægteskabet er livsnødvendigt, selvom det måske ofte fremgår sådan i kirken – at du er først rigtigt i mål, når du har fået en ring på fingeren.

Keller skriver i bogen ‘Ikke alt der glimrer er Gud’, at vi ofte kan gøre romantisk kærlighed til en afgud:

Sandheden er, at lige meget hvor god og smuk en ting sex og ægteskab er, så skal vi huske to ting:

1. Ægteskab og sex kan ikke tilfredsstille vores dybeste længsler og behov.
2. Ægteskab og sex er ikke endemålet for os som kristne men glimt af noget større.

Virkelig mæt

Vi ved dybt i vores hjerter, at vi er skabt til at være kendt, elskede og til at høre til i perfekt et fællesskab. Det var sådan det var i haven, og sådan det burde være. Derfor længes vi efter kærlighed, nærhed og anerkendelse.

Men selv ikke den mest fantastiske ægtefælle eller den mest tilfredsstillende sex kan mætte vores dybeste længsler og behov.

Keller skriver:

Kun Jesus kan fylde vores tank til randen.

Det betyder, at selvom vi som ægtefolk skal stræbe efter at ligne Kristus, så skal vi ikke forvente, at vores ægtefælle kan være Kristus for os. Min mands eller hustrus kærlighed kan ikke erstatte Guds kærlighed for mig.

Derfor må vi stræbe efter først og fremmest at blive fyldt af Guds kærlighed i Jesus – sammen og hver for sig. Det er det bedste fundament for at kunne elske sin ægtefælle som det fejlbarlige menneske, han eller hun er, og undgå at gøre ægteskabet og sex til en afgud.

Kun Jesus kan fylde vores tank til randen.

Og som singler skal man vogte sit hjerte for at sætte alt sit håb og forvente alt godt fra en fremtidig livspartner, eller lade sig definere af den partner, man ikke har – og i stedet lade Kristus være den primære kilde til identitet og værdi. Han kan give dig en mening, kærlighed og fred, som en ægtefælle aldrig vil kunne give. Og at være fyldt af ham først er det bedste udgangspunkt for en fredfyldt, frimodig og realistisk søgen efter en potentiel ægtefælle.

Ikke endemålet

Hverken sex eller ægteskab er vores endemål som kristne. Det er midlertidige gaver, som skal forgå. De er ikke skabt til at stå alene, men til at pege på noget større og bedre.

Forfatter til bogen ‘God, Sex and Your Marriage’, Juli Slattery, skriver sådan her:

Paulus havde om nogen forstået det her. Selvom han har skrevet den smukke tekst fra Efeserbrevet 5 om ægteskabet, så var han selv ugift i hvert fald i en del af hans liv (jf. 1. Korintherbrev 7). Og det var han ret godt tilfreds med.

I 1. Korintherbrev 7 skriver han ret bramfrit om det besvær, der er forbundet med at være gift. Han råder egentlig folk til at forblive singler, ligesom ham, og skriver, at hvis de endelig skal giftes, så ok, men:

“… dog vil de få besvær i det daglige, og det vil jeg skåne jer for.” (1. Kor. 7:28).

Ægteskabet kan nemlig være en distraktion fra en udelt hengivelse til Kristus.

Det er ikke en garanti, at fordi man er single, er man tættere på Kristus, men potentielt har man muligheden for at søge Jesus mere fokuseret.

Forening med Kristus, dét er endemålet.

Paulus udnyttede virkelig sin civilstand til at blive så tæt forbundet med Kristus. Han levede i en så stærk erkendelse af Jesu godhed, at han kunne skrive sådan her i Filipperbrevet:

“Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste,” (1:23).

Netop den forening med Kristus, som Paulus taler om, dét er endemålet.

Det største bryllup

Og det er den større virkelighed, som ægteskab og sex peger på. Vi er også elsket og kendt af Jesus her på jorden, men en dag skal vi se ham ansigt til ansigt. En dag skal vi være fuldt ud forenet med ham. Det betyder ikke, at vi skal have sex med Jesus. Men sex og ægteskab er metaforer, der peger på den forening med Kristus, vi skal opleve til Lammets Bryllup i himlen (Åb. 19:7).

Når du læser det, så forestil dig Jesus som en brudgom, der står og ser med de mest kærlige og glædesfyldte øjne, du kan forestille dig, på den brud, han har udvalgt og renset og gjort smuk og perfekt – os, hans folk og kirke.

I Efeserbrevet 1:4 står der:

“For før verden blev grundlagt, har Gud i ham (Jesus) udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.”

Når du læser det, så forestil dig Jesus som en brudgom, der står og ser med de mest kærlige og glædesfyldte øjne, du kan forestille dig, på den brud, han har udvalgt og renset og gjort smuk og perfekt – os, hans folk og kirke. Dét er vores mål. Alle kristne skal en dag forenes med den brudgom, der elsker så hjerteskærende dybt, at vi kun forstår en brøkdel af det her og nu.

Det er stærkt, at den svenske teolog Rosenius valgte at have et vers fra Højsangen stående på sin gravsten. Det vers viser, at han netop så frem mod at blive forenet med Jesus, og at han nu har nået sit mål. På gravstenen står:

“Min elskede er min og jeg er hans.”

Det skal vi også opleve en dag, og det er der intet, der slår.