×
Editors’ note: 

This is also available in English.

Mange mennesker, der ser den post-kristne ødemark som Europa er blevet, og ser på fra mere ortodokse dele af verden, tror instinktivt at vejen til at nå Europa igen er ved at blive kulturelt sofistikeret nok og forsvare evangeliet på sekularismens egne præmisser. Ikke en dårlig tilgang. Men erfaringer har vist, at i Norden er det ofte de kirker, der er mest frimodig bibelske, hellige og modkulturelle, der har set størst indflydelse i at modstå de sekulære byer i Norden og skubbe den endeløse sky af fortabthed tilbage, der skyer over “liv under solen” som vi læser om i prædikerens bog.

I det momentum, som sådanne modkulturelle kirker nogle gange udvikler sig, har jeg set et kapløb af kirker, der søger at adskille sig fra alle de andre ”usunde kirker” ved at være den mest “bibelske” kirke i deres by. Nu stammer det protestantiske etablissement i Norden fra Luther og har en lang historie med at stå på ordet alene, “for jeg kan ikke andet.” Det komplicerer på nogle måder sagen: I lige så høj grad som man er forpligtet til at angive, om man er medlem af “Den danske evangeliske kirke”, når man ansøger om CPR i Danmark, og hvor sola scriptura kan være et begreb, der prædikes i den sekulær og offentlige radio når statskirkens gudstjenester bliver sendt om søndagen: med andre ord er der mange, der hævder at være “bibelske kirker”, endda radikalt. I et forsøg på at adskille de evangeliske kirker i Norden, kan vi antage, at blot ved at sige “bibel” så mange gange som muligt i vores kirke vedtægter, eller ved at udråbe en bibelsk elitisme, der kun antyder dem med mange års uddannelse og erfaring i den bibelske syntaks og homiletik virkelig vil prædike ordet, vi udmærker os som de mest bibelske kirker. Men ønsket om at være bibelsk bør fejres, men er der forskel på bibelske kirker og biblicistiske kirker?

Tre indikatorer for biblisistiske kirke

Med biblicistiske mener jeg evangelikal kristnes tendens til at gøre Bibelen til noget den i sig selv ikke beskriver: nemlig genstanden for vores tilbedelse og adskilt fra kirkens historiske samarbejdsliv. Men det kan være vanskeligt at kende forskel på bibeltrofasthed og biblicisme, så hvad skal man være opmærksom på?

  1. Biblicistiske kirker stiller systematisk teologi op imod eksegetisk teologi – biblicistiske kirker vil ofte modsætte sig teologisk refleksion og kategorisk analyse af denne refleksion. Bibelen kan allerede ses som en bog i systematik, hvilket den ikke er, eller der kan være en misforståelse af systematikkens mål og grænser, men under alle omstændigheder er der en foragt for teologernes arbejde med dogmatisk orden af principperne af skriften. Gå ikke i denne fælde.
  2. Biblicistiske kirker individualiserer evangeliet – biblicistiske kirker vil også have en tendens til en naivitet, der antyder, at alle individer har lige fortolkningsrettigheder til siderne i deres valgte bibeloversættelse. I kirkens liv, i hænderne på en discipel og med Helligåndens oplysende hjælp, kan kristne læse skrifterne med tillid. Dette bør dog ikke undskylde en ignorering af gode kristne bøger, godt kristent fællesskab eller for den sags skyld undervisningen fra en præst i deres område. Biblicistiske kirker adskiller mange får fra fællesskab, pas på dette!
  3. Biblicistiske kirker kan skjule andre dagsordener – Mange af os har hørt det sagt: “Giv mig et kapitel og et vers for det!” Eller: “Jeg åbnede min bibel, og Gud bad mig gøre dette!” Som en genvej til omhyggelig refleksion eller ordentlighed kan vi desværre nogle gange bruge Bibelen som undskyldning for adfærd med andre motiver. Som mange præster ved, er dette et hårdt hyrdespørgsmål, men i andre tilfælde kan hele kirker gå ind i dette biblicistiske spor – vær forsigtig med det!

Hvad er en bibelsk kirke?

Der kunne være skrevet mange bøger om spørgsmålet om, hvad en bibelsk kirke er, men i denne sammenhæng kan vi se at det er en kirke der er formet og struktureret af Guds ord. Dette betyder praksis og samarbejdsliv som er drevet af skrifternes lære, og at teologisk refleksion er bremset og vejledt af skrifternes formål. Det betyder at holde bibelen som autoritet i dialog og med respekt for de andre informerende ortodokse trosbekendelser, eksegetiske kommentarer, filosofisk teologi og endda dogmatik. Denne hensigt vil også omfatte at forkynde Kristus (Kol 1,28) og at trone Kristi evangelium som den eneste måde at se Gud på (2 Kor 4,3-4).

LOAD MORE
Loading